Foto: DFS
Fotograf: C. W. Von Sydow
Hakon Grüner-Nielsen er født den 24. juli 1881 på Frederiksberg. Som søn af en dr. phil. og rådstuearkivar var han født ind i et akade-misk miljø.
I 1900 blev han student og læste dansk, historie og tysk på Københavns Universitet.
Efter endt cand. mag.eksamen blev han i 1905 ansat som videnskabelig assistent og senere som arkivar på Dansk Folkemindesamling, der var blevet oprettet året før.
Som musikinteresseret og nodekyndig tog han desuden en organisteksamen og fungerede fra 1915 til 1951 som organist ved Kingoskirken i København.
I 1936 bliver han gift med Ellen Keiser-Nielsen, og de får to børn. De bliver hele livet boende på Frederiksberg.
Både han og konen er aktive medlemmer af Foreningen til Folkedansens fremme.
Gennem en stor del af sit liv indsamlede Grüner-Nielsen aktivt folkemusik, såvel med pen og papir som med fonograf.
Gennem alle årene samlede han kontinuerligt viser, men så koncentrerede han sig i visse perioder om særlige genrer.
I 1915-1916 var det dansemelodierne i Søn-derho på Fanø, i 1927-28 var det kvaddansen på Færøerne, og i 1930 og frem efter var det den folkelige salmesang.
Udover den mundtligt fikserede tradition beskæftigede han sig også med skriftlige kilder som
håndskrevne visebøger, spillemandsbøger og dagbøger.
En meget stor del af sit arbejdsliv brugte han på udgivelsen af det allerede i 1853 påbegyndte værk Danmarks gamle Folkeviser, hvor han dels medvirkede til flere af tekstbindene, dels til de første hæfter af melodibindet.
Forinden havde han udgivet en række studier og kildefremlæggelser: 1912-1931 Danske Viser 1530 – 1630, 1917 Vore ældste Folkekdanse, 1920 Folkelig Vals, 1923 Færøske Melodier til danske Kæmpeviser. 1925-1927 Danske Folkeviser I-II og 1927-28 Danske Skæmteviser I.
Fra sit første møde med Evald Tang Kristensen og frem til dennes død i 1929 udvikledes et varmt gensidigt venskab.
Hakon Grüner-Nielsen gik på pension i 1951 og døde 24. februar 1953.